Sebastian var i et elendigt humør, og han vidste det. Han kiggede ud over solbrillekanten og så en anden hvid mand, der lagde sig skråt foran ham. Ikke sådan at han ødelagde hans udsigt eller skyggede, bare sådan at han var irriterende. Servitricen kom hen til hans liggestol og spurgte, om alt var i orden. Han rettede på sine badebukser og lod spørgsmålet hænge i luften så længe som muligt, nippede til sin drink og spiste lidt af de peanuts, der var blevet serveret i en glasskål. Servitricen spurgte, om han ville have flere peanuts, og han tænkte, at hun var provokerende. Han kiggede på hende med et blik, som ville han sige:
—Jeg har ikke gjort dig noget.
Den anden hvide mand rømmede sig, og det gav et ryk i servitricen, der skyndte sig over til ham. Den anden mand ville gerne vide, om det var muligt at bade i havet. Servitricen blev en smule fortørnet over spørgsmålet, men forklarede, at det nok var muligt, men ikke fra hotellets grund. Hun blev stående ved mandens liggestol som for at understrege, at hun stod til rådighed.
Sebastian betragtede servitricen og blev irriteret over, at hun var så hjælpsom. Han havde lyst til at ruske hende hårdt og sige:
—Det er jo for fanden dit land, vi befinder os i.
I stedet samlede han sine ting sammen og gik op på sit værelse for at forberede sig til morgendagens møder.
Da han havde spist aftensmad i hotellets udendørs restaurant, tog han en taxa ind til en bar ved havnefronten. Han gik en lille tur for at samle sig, men han vidste nøjagtig, hvilken bar han skulle ind på. »New Happy Bar« hed den. Skiltet var håndmalet. Han skråede nonchalant over gaden med hænderne i lommen. Lokalet var mørkt. Efter et par timer var baren fuld, og han var ikke længere alene. To sorte kvinder havde sat sig ved hans bord. Han talte ikke swahili, de talte dårligt engelsk. Han købte øl til dem. Han stillede en øl foran hver af dem og sagde:
—Here.
Kvinderne fnisede indforstået og spurgte, om han var gift. Den ene åbnede sin hånd og viste ham fligen af et kondom. Hun ville danse. Hendes paryk sad en smule skævt, hendes læber var kraftigt røde. Musikken var blevet højere. Sebastian besluttede sig for den af de to kvinder, der ville danse, spurgte, om hun ikke ville med udenfor. Udenfor overfaldt han hende med kys, hans begær var så aggressivt, at hun trak sig tilbage og kiggede vredt på ham.
—Relax, sagde hun.
Hun rynkede panden på en måde, han fandt komisk. Han svedte. Hans underlæbe hang. Han mærkede lidt vind fra havet og spurgte, om de ikke skulle gå ned på stranden.
—Beach, sagde han.
Han tog hende i hånden og førte hende med sig. De stod under en palme. Han trak sine bukser ned, løftede hendes kjole. Han gennemførte samlejet. Bagefter ville hun ikke have nogen penge. Hun hviskede, at han skulle komme igen den følgende aften. Han nikkede alvorligt og tænkte: Næppe. Det irriterede ham, at han ikke havde fået betalt.
*
Den næste dag lå han ved poolen og døsede, da den anden hvide mand kom og præsenterede sig som John Østergård. Det irriterede Sebastian, at han også var dansk. John spurgte, om han måtte sætte sig, Sebastian sagde ja. Han var ved at smøre sig selv ind i solcreme. Servitricen kom og serverede forfriskninger. John talte om prostitution. Han kunne aldrig gøre det, sagde han. Være sammen med en kvinde, der kun gjorde det for pengenes skyld? Så ville han hellere dø. Dø? Sebastian fandt det lidt overdrevet. Desuden mente han, at prostitution var noget andet i Afrika. Det var mere almindeligt.
Efter et par timer gik Sebastian op på sit værelse. Mens han skiftede kanaler, tænkte han på, hvem han skulle ringe til. Han havde lyst til at ringe hjem. Han rejste så meget, at der var færre og færre mennesker, han var i kontakt med. Den eneste, han havde tilbage, var faktisk hans ekskone, Marit, som var høj- gravid. Han havde hånden på røret, da telefonen ringede. Han håbede instinktivt, at det var Marit. I stedet hørte han sin chefs stemme. Sebastian prøvede ikke at lyde for overrasket, chefen ringede næsten aldrig mere. Chefen spurgte, hvordan det gik. Sebastian kunne høre sin stemme gentaget med et svagt ekko:
—Det går godt. Vi har næsten fået alle vores betingelser igennem.
Bagefter følte han sig alene på sådan en hjælpeløs, trist måde.
Hans ene hånd holdt på gardinet, han kiggede ud over havet.
*
Efter at have spist i hotellets restaurant kørte han ind til byen. Det var ikke planlagt, men han havnede uden for den samme bar som dagen før. Han betragtede skiltet og mærkede, at vinden fra havet var varm. Han skulle bare have en enkelt øl. Han åbnede bildøren og steg ud. Han åbnede døren ind til baren og så hende sidde på skødet af en stor, fed hvid mand. Manden tungekyssede hende og ragede hende i skridtet. Ingen løftede så meget som et øjenbryn. Sebastian satte sig ved det samme bord, som de havde siddet ved aftenen før. Efter et par timer kom hun. Hun var tavs. Han ville give hende pengene fra dagen før, men først ville han give hende en drink. Uden et ord rejste han sig og hentede drinks. Da han kom ned igen, sagde hun:
—Thank you.
Omkring midnat stod de igen under samme palme, han kyssede hende hensynsløst og vådt. Han prøvede at gennemføre samlejet, men pludselig kunne han ikke.
Jeg er ved at blive gal, tænkte han.
Da han kom tilbage til hotellet, gik han ud på toilettet og kastede op. Fliserne var så hvide, at han fik ondt i hovedet.
*
Da solen stod op, sad Sebastian og læste Dickens: A Tale of Two Cities. Han havde en travl dag foran sig. Han skulle ikke alene til to møder på ambassaden, han havde også et møde på et af de nye hoteller i Kariakoo. Han var ikke meget for at køre selv og havde skaffet en chauffør. Det ville blive en varm dag. Sebastian satte et bogmærke i bogen og gik ned i hotellets restaurant, hvor han spiste en lille portion cornflakes. Han knasede højlydt og tyggede så grundigt, som ville han knuse sine egne tænder.
På hotellets parkeringsplads sad chaufføren i sin bil og sov. Sebastian åbnede bildøren, og chaufføren rettede sig langsomt op, han var ikke den servile type. De aftalte prisen for en dag, og Sebastian gav ham en liste over de steder, han skulle hen. Chaufføren nikkede i bakspejlet, og Sebastian tænkte, at han lige havde sikret ham en månedsløn. De kørte ind til byen. På vejen langs havet kunne man lugte, at havet stank. Sebastian lavede en grimasse, og chaufføren sendte ham i bakspejlet et blik, der betød:
—Ja, havet stinker. Det er virkelig ikke noget, jeg kan gå op i.
Ved en fejl kørte chaufføren til venstre efter Selander Bridge, og bilen kørte ud til et lille hjørne af Dar es Salaam, hvor Sebastian aldrig havde været før. Det var ikke langt fra hovedvejens larm, alligevel var der helt stille. Store villaer lå side om side med små glimt af havet indimellem. Haverne var frodige og grønne. Sebastian bad chaufføren køre langsommere, det var som om de var ankommet til en tidslomme. Et paradis omkranset af helvede.
*
Efter frokost sad de fast i en trafikprop ved Mnazi Mmojo. Sebastian blev utålmodig og besluttede sig for, at han ville stige ud for selv at gå det sidste stykke hen til det hotel, hvor han havde et møde. Chaufføren kiggede tomt på ham, Sebastian åbnede bildøren og forbandede solen.
—Luk døren, sagde chaufføren.
Sebastian svedte, allerede før han steg ud af bilen. Gaderne lignede hinanden, og han var som en lille hvid prik, der var faret vild i en sort labyrint. Sorte mænd trak kærrer gennem smalle gader, der stank af rådden frugt. Der stank af mennesker. En blind mand var lige ved at spænde ben for ham med en stok. Han syntes, han hørte lyden af en abe. Der var mennesker alle vegne, og alle vegne kiggede man forundret på ham. Jeg kunne aldrig bo her, tænkte han, og øjeblikket efter: Jeg kan ikke vende hjem.
Da mødet var slut, var chaufføren på mirakuløs vis dukket op ude foran hotellet. Sebastian åbnede bildøren og smæk- kede den så kraftigt, at chaufføren vågnede med et sæt. Selvom middagsheden var overstået, var det stadig varmt. Chaufføren begyndte at fable om, at prisen var for lav. Hvis han skulle køre hele dagen, måtte han have flere penge, sagde han.
—Vi har allerede aftalt en pris, sagde Sebastian bestemt. —Det gider jeg simpelt hen ikke diskutere én gang til.
